Det første værested
FORORD
I Januar 2004 døde Postfører Jørgen Greve Rasmussen i en høj alder. Postføreren efterlod sig postbåden “Hjortø”, der fra 1954 til 1976 var med til at sikre den daglige kontakt mellem Hjortø og omverdenen. Til postbåden hørte en stagepram, der sørgede for posten til Hjelmshoved samt en ispram, der blev taget i brug, når isvintre hindrede sejlads.
Boet efter Jørgen Greve Rasmussen testamenterede postbåden til Svendborg Museum, der forpligtigede sig til at bevare fartøjet i original og sejlklar stand som et stykke sejlende kulturhistorie, der skal vise eftertiden, hvordan man byggede og brugte fartøjer til transport i Det sydfynske øhav.
Efterfølgende har museet også modtaget stageprammen. Begge fartøjer indgår i museets samlinger.
Postbådens drift er lagt i hænderne på en bevaringsforening, hvis medlemmer har påtaget sig sig arbejdet med at vedligeholde og sejle postbåden.
Museet ønsker at fortælle om livsvilkårene for beboerne på de småøer, der op gennem det 20, århundrede har kæmpet for øernes eksistens-grundlag.
Vi har ladet postbåden “Hjortø” være omdrejningspunkt i denne fortælling, fordi dette lille fartøjer kendt af mange og bringer minder frem om det utraditionelle møde mellem postbåden og Ærø-færgen i Højestene-løbet mellem Svendborg og Ærøskøbing.
Det første Lokale/værested til bådelaugets besætning blev etableret i det gamle portnerkontor der hørte til Svendborg Skibsværft i 2005.

